24
Denmark
Aarhus
sightseeing/
City Sightseeing banner
Luk

Hop On–Hop Off bus Aarhus

Oplev Aarhus med sightseeing bus

Starter april 2026
Starter april 2026
  • Udforsk Aarhus i dit eget tempo
  • Besøg populære attraktioner & landemærker
  • Audioguide & gratis WiFi ombord
Pris fra DKK 199
Ikke bookes
  • Udforsk Aarhus i dit eget tempo
  • Besøg populære attraktioner & landemærker
  • Audioguide & gratis WiFi ombord

Om turen

Udforsk Aarhus' seværdigheder, arkitektoniske perler og spændende historie med Strommas Hop On-Hop Off busser. Nyd panoramisk udsigt og audioguide på 6 forskellige sprog.

Afgår fra:
Adskillige stoppesteder
Turens længde:
Hele rundturen varer 1 time
Guides på:
Engelsk, Tysk, Dansk +3
Godt at vide:
Gratis WiFi

Vælg billet

Cruise guest favourite

Dagsbillet BUS Hop On-Hop Off

1 timer

Oplev Aarhus' kendte seværdigheder og landemærker med vores Hop On-Hop Off busser. Hop af og på så meget du vil og udforsk alt hvad byen har at tilbyde.

  • Afgangssted: Flere stop på tværs af byen
  • Den fulde rundtur tager cirka 1 time
  • Audioguidet på seks forskellige sprog
Pris fra 51900 DKK DKK 199
Ikke bookes

{{selectedproduct.duration.text}}

{{selectedproduct.gtm_id}} {{selectedproduct.gtm_price}} {{selectedproduct.gtm_orgprice}}

{{selectedproduct.tags.join(', ')}}

{{selectedproduct.duration.text}}

{{selectedproduct.currencyinformation}}

{{selectedproduct.usp}}

{{selectedproduct.currencyinformation}}

Mere information

  • BUSSTOP 1 – AARHUS HAVN

    Dokk1
    Besøg Dokk1 og nyd en kop kaffe og en sandwich i den hyggelige café, mens du kigger ud over Aarhus Havn. Rejser du med børn, så slip dem løs på den store udendørs legeplads Kloden, hvor du kan balancere, klatre, rutsje og gynge.
    Adresse: Hack Kampmanns Plads 2, 8000 Aarhus C

    Havnebadet
    Tag en forfriskende dukkert i Havnebadet på Aarhus Ø. Der er fire forskellige bassiner, to saunaer samt udendørs brusere og der er åbent året rundt. Om sommeren kan du også nyden solen på promenadedækket.
    Adresse: Bassin 7, 8000 

    BUSSTOP 2 – DEN UENDELIGE BRO

    Den Uendelige Bro
    De cirkelformede badebro på Varna Strand tager dig fra strandkanten og ud i Aarhus Bugt. Tag en svømmetur eller sæt dig og nyd udsigten og lyden af bølgeskvulp.
    Adresse: Ørneredevej 3, 8000 Aarhus C

    Varna Strand & Det lille vandfald
    Se det lille vandfald ved indgangen til stranden, gå en tur langs vandet eller tag en forfriskende dukkert. De smukke omgivelser giver en helt særlig ro og er et af de smukkeste steder i Aarhus.
    Adresse: Ørneredevej 5, 8000 Aarhus C

    BUSSTOP 3 – MARSELISBORG

    Marselisborg Slot
    Den kongelig sommerresidens ligger smukt placeret med udsigt over vandet og skoven og var en bryllupsgave fra folket til Kong Christian X og Dronning Alexandrine. Når den kongelig familie ikke opholder sig på slottet er slothaven åben og det perfekte sted til en gåtur.
    Adresse: Kongevejen 100, 8000 

    Marselisborgmonumentet
    Monumentet er til minde om de 4,144 dansksindede sønderjyske soldater under tysk værnepligt, der mistede livet under 1. Verdenskrig.
    Adresse: Mindeparken, Kongelunden 100, 8000 

    Mindeparken
    Denne dejlige park er et besøg værd hele året, og giver et godt afbræk fra den pulserende midtby. Om sommeren kan du slappe af på de store græsarealer og endda låne en grill helt gratis
    Adresse: Kongevejen 100, 8000 

    Kongelunden
    Det perfekte udflugtsmål, hvis du har brug for en pause i naturen. Tag en gåtur på stierne, der er omgivet af grønne arealer og frodig natur.
    Adresse: Kongevejen 2, 8000 Aarhus C

    BUSSTOP 4 – CHRISTIAN FILTENBORGS PLADS/TANGKROGEN

    Tivoli Friheden
    Prøv alt fra hurtige rustjebaner, sjove karuseller, radiobiler til 5D biograf. Tag børnene med på en af legepladserne eller klatrebanen. Nyd lækker mad og drikke på et af de mange spisesteder.
    Adresse: Skovbrynet 5, 8000 Aarhus C

    Sankt Pauls Kirke
    Centralt i Aarhus finder du Sankt Pauls Kirke, der blev bygget fra 1884-1887. I modsætning til de fleste andre kirker vender tårnene mod nord og alteret mod syd, så kirkens 'ansigt' vender ned mod byen.
    Adresse: Sankt Pauls Kirkeplads 1, 8000 Aarhus C

    BUSSTOP 5 – RÅDHUSET/AROS

    ARoS
    ARoS er et af byens mest ikoniske museer, der byder på både kunst, arkitektur og en fantastisk udsigt over byen. Udforsk de spændende udstillinger, se den 4,5 meter høje Boy og gå gennem Rainbow Panorama.
    Adresse: Aros Allé 2, 8000 

    Bruuns Galleri
    Humør til shopping, en kaffepause eller en tur i biografen? I Bruuns Galleri finder du et stort udvalg af butikker og caféer, og hvis i mangler noget at lave på en regnvejrsdag, så tag en tur i biografen.
    Adresse: M. P. Bruuns Gade 25, 8000 Aarhus C

    Kunsthal Aarhus
    Oplev eksperimenterende kunst fra lokale, nationale og internationale kunstnere. Gå en tur omkring Kunsthal Aarhus og se skulpturparken med kunstværker af både danske og internationale kunstnere.
    Adresse: J. M. Mørks Gade 13, 8000 Aarhus C

    Katolsk Vor Frue Kirke
    I midten af Aarhus ligger denne smukke, gotiske kirke fra 1880. Kirken har medlemmer fra mere end 80 nationer og har dermed den største katolske menighed i Danmark. Det er ofte muligt, at besøge kirken udenfor messetiderne.
    Adresse: Ryesgade 26, 8000 

    BUSSTOP 6 – DEN GAMLE BY

    Den Gamle By
    Rejs tilbage i tiden i den Gamle By. Gå på opdagelse i byens bindingsværkshuse og besøg købmandsgården. Køb en vaniljekrans hos bageren og klap hestene og mød fortidens mennesker.
    Adresse: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

    Møllestien
    Gå ikke glip af Møllstien, der er ét af Aarhus' mest fotograferede gader. Langs den brostensbelagte gade står pastelfarvede hus side om side og om sommeren står stokroserne i fuldt flor.
    Adresse: Møllestien, 8000 Aarhus C

    Botanisk Have & Væksthuset
    Brug for en pause fra byens larm? Gå en tur i botanisk have, hvor du er omringet af træer, blomster og eksotiske planter. Slå også et smut forbi den historiske mølle og væksthusene.
    Adresse: Peter Holms Vej 10, 8000 Aarhus C

    Aarhus Brætspilscafé
    Udfordr venner og familie i alt fra klassiske favoritter til moderne brætspil på denne hyggelige café i Vestergade. Tag en pause med spil, godt selskab og hyggelig atmosfære.
    Adresse: Vestergade 58A, 8000 Aarhus C

    BUSSTOP 7 – LATINERKVARTERET

    Latinerkvarteret
    Gå en tur ad de brostensbelagte gader i et af de hyggeligste områder i Aarhus, hvor det bugner med unikke butikker, hyggelige caféer og en helt særlig stemning.
    Adresse: Latinerkvarteret, 8000 Aarhus C

    Vor Frue Kirke, Kryptkirken og Klosterkirken
    Vor Frue Kirke, Kryptkirken og Klosterkirken danner tilsammen tre kirker med mere end 1.000 års historie. Kryptkirken er fra 1060 med rødder tilbage til Vikingetiden og dermed den ældste kirke i Aarhus.
    Adresse: Vestergade 21, 8000 Aarhus C

    BUSSTOP 8 – AARHUS Ø

    Udkigstårnet
    Besøg Udkigstårnet og se byen og vandet fra 14 meters højde. Det arkitektoniske mesterværk er faktisk en 80 ton tung skulptur og absolut et besøg værd.
    Adresse: Bernhardt Jensens Boulevard, 8000 Aarhus C

    Lighthouse, Aarhus Øje og Byen & Bugten
    Tag elevatoren til toppen af Danmarks højeste bygning og se Aarhus fra 44. etage, hele 142 meter oppe i luften. Under jorden kan du opleve udstillingen Byen & Bugten, der fortæller byens historie fra istiden frem til i dag.
    Adresse: Helga Pedersens Gade 81, 8000 

    BUSSTOP 9 – AARHUS DOMKIRKE

    Aarhus Domkirke
    Aarhus Domkirke er et must, hvis du er interesseret i historie og arkitektur. Kirken er Danmarks længste kirker og er et fredfyldt stop midt i byens puls.
    Adresse: Store Torv 1, 8000 Aarhus C

    Aarhus Teater
    Beundr et af Aarhus' smukkeste bygninger, der huser Aarhus Teater. Tag med på en guidet tur, hvis du vil høre mere om teatrets og bygningens historie.
    Adresse: Teatergaden 1, 8000 Aarhus C

    Bispetorvet
    Bispetorvet er et hyggeligt torv i hjertet af Aarhus, og hvis du kigger godt efter, kan du finde et ægte fodaftryk fra en dinosaur bygget ind i væggen.
    Adresse: Bispetorvet, 8000 Aarhus C

    KØN – Gender Museum
    Udforsk de spændende udstillinger og bliv klogere på kønnets betydning historisk og i fremtiden. Gå på opdagelse i Samlingen, hvor du kan se et stort udvalg af al fra skoletasker og brudekjoler til undertøj og hospitalsudstyr.
    Adresse: Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C

    Besættelsesmuseet
    Lær mere om dagligdagen i Aarhus under den tyske besættelse fra 1940-1945. Selve museet er placeret i Gestapos tidligere hovedkvarter og du kan se samlinger af militært udstyr og en ægte Gestapocelle.
    Adresse: Mathilde Fibigers Have 2, 8000 Aarhus C

    Vadestedet
    Er du i Aarhus, så skal du en tur til åen, et af aarhusianernes yndlingssteder. Spis frokost eller nyd et glas kold vin med udsigt over åen.
    Adresse: Åboulevarden 66, 8000 

    Vikingemuseet
    Tre meter under byen finder du det lille Vikingemuseum, der ligger ovenpå det, der engang var handelsbyen Aros. Udstillingen fokuserer på tiden omkring Harald Blåtand, og på vejen derned kan man se lagene af affald fra flere hundrede år af byliv.
    Adresse: Sankt Clemens Torv 6, 8000 Aarhus C

Denne hjemmeside understøtter ikke Internet Explorer. For at sikre, at siden virker rigtigt, anbefaler vi, at du bruger en anden browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome.