Kom med til Sydhavnens Venedig - den rå, men råhyggelige Sydhavn, der over de seneste år har udviklet sig fra goldt og gråt industriområde til moderne og eftertragtet beboelsesområde med venetianske kanaler, gode spisesteder, hyggelige caféer og en masse historie. Nyd et glas fyraftens-rosévin ombord på kanalrundfarten, mens den medrivende, lokale guide fortæller historien om Sydhavnens vilde udvikling.
Guidet kanalrundfart til Sydhavnen
Vores lokalkendte guide tager dig med på en spændende oplevelsestur gennem Sydhavnen og fortæller områdets skæve og finurlige historier. Sydhavnen har gennem tiden gennemgået en drastisk udvikling. Se Københavns mindste landsby beboet af ænder, Danmarks eneste flydende kirke, og få historierne om havnens flyulykker og smuglerkonger.
Eftermiddagssejltur med fyraftensdrink
Kom med og nyd en fyraftensdrink, mens vi sejler ud gennem havnen og bliver klogere på den sydlige del af Københavns historiske havn. Vi byder på et glas kølig rosé sammen med de spændende historier fra det anderledes område. Kanalrundfarten gennem Sydhavnen er den perfekte afslutning på en arbejdsdag, eller den perfekte start på en hyggelig aften i byen.
”Sydhavnens Venedig” sejler den sidste tirsdag hver måned fra den 31. maj – 27. september kl. 17-18.30. Afgang fra Ved Stranden.
Vi glæder os til at vise dig Sydhavnen!