Drømmer du også om en Tapastur til Syden? Sejl med kanalrundfarten til Sydhavnen og nyd en lækker tapasanretning fra det italienske delikatessemarked Supermarco. Sydhavnen er en afsides beliggende perle og samtidig en god ramme for en skøn sejltur med italienske delikatesser.
Tapas og sejltur i København
På denne Tapastur til Syden sørger vi for den gode mad, som leveres af Supermarco. Supermarco er en bid af Italien i København. I landets største gourmet-supermarked importerer man udelukkende de ypperste produkter fra alle regioner i et land, hvor kvalitet og smag er en besættelse. Oplev vetricina, finocchiona og parmaskinke fra øverste hylde samt skønne, udvalgte oste fra køer, der græsser i alperne og får, der spiser vilde urter i Sardiniens højland. Supermarcos passionerede kokke skruer tapastallerknen sammen, så den fremstår absolut uimodståeligt italiensk.
Udover den gode tapasanretning følger der 1 kildevand med i prisen. Du kan naturligvis tilkøbe vin, bobler, sodavand, øl og snacks samtidig med billetbestillingen samt ombord på båden.
Månedlig tur til Sydhavnen
Tag ægtefællen, veninderne, kollegerne eller de voksne børn med på oplevelsestur – vi frister med tapas på kanalrundfarten flere datoer denne sensommer og efterår!
Tapastur til Syden sejler fra Ved Stranden kl. 18 og varer 1½ time. Kom senest 10 minutter før afgang.
Turen sejles i restaurantbåd, hvor der er plads til 6 personer ved hvert bord.
Vi glæder os til at byde velkommen ombord!