Er du på udkig efter en unik og hyggelig måde at udforske København på? Så kom med ombord på vores elbåd Hygge, og nyd en stille og bæredygtig kanal- og havnerundfart. Med kun 12 gæster ombord og en dedikeret guide med masser af viden om byen, er denne bådtur den perfekte måde at opleve byen på!
Den perfekte bådsightseeingtur i København
Beundr Operaens smukke arkitektur, de historiske kanonbådsskure, Christiansborg Slot og mange andre kendte seværdigheder og landemærker.
Mærk historiens vingesus, når vi sejler gennem Christianshavns charmerende og snævre kanaler. Christianshavn er et af de mest legendariske localhoods i København, og gemmer på et utal af historier. Oplev den spændende kontrast mellem de arkitekttegnede lejlighedsbygninger langs kanalerne og de smukke husbåde, der har en særlig charme og bidrager til den helt unikke atmosfære i området.
Godt at vide inden din sejltur
Hygge afgår fra Ved Stranden 26, og turen varer 1 time og 10 minutter. Vand, sodavand og øl kan købes ombord på båden, eller hos Brobaren på afgangsbroen.
Lej Hygge til en privat sejltur
Book Hygge eksklusivt til din gruppe, og nyd en privat kanalrundfart skræddersyet til jer. Perfekt til fødselsdage, familieture eller med kolleger. I vælger selv om turen skal guides eller ej.