24
Danmark
København

Den 8. juni kører vores City Train ikke.
Fra den 10. til 18. juni kører Urban Green ikke pga. vejarbejde.

Oplev Københavns broer

2020-09-17

Byens historiske broer 

Københavns havn og kanaler er noget af det, der gør vores hovedstad til noget helt særligt. Med alle de kanaler, der snor sig ind i mellem bydele, gader og områder følger en masse broer. Nye og gamle, høje og lave, enkle og avancerede. På kanalrundfarten Grand Tour sejler vi under hele 16 broer! Læs med her og bliv klogere på nogle af de mest opsigtsvækkende broer i byen.

Se Agnete og Havmanden fra Højbro

Denne bro forbinder Slotsholmen med Højbro Plads og blev bygget i 1878. Kigger du ned i vandet ved siden af broen, kan du se undervandsskulpturen "Agnete og Havmanden", som har stået der siden 1992; her venter Havmanden og hans 7 sønner fortsat på at Agnete vender hjem til deres fælles liv under havet.

Højbro.jpg

Marmorbroen ved Christiansborg Slot

Nej, den er ikke bygget af marmor, som navnet kunne lede en til at tro. Navnet kommer derimod af broens marmorbeklædte fortove. Denne fine bro med portrætmedaljoner og ornamenter i rokokostil fører fra Christiansborg Slots ridebaneanlæg over Frederiksholmskanal. Opført i 1739-45 i forbindelse med bygningen af Christiansborg Slot. En af de fineste broer at sejle under med kanalrundfarten!

Mamorbroen.jpg

Stormbroen fra slaget mod svenskerne

Broens navn kommer af det stormangreb, som den svenske hær i 1659 satte ind på København. Hovedangrebet fandt sted, hvor Stormbroen senere blev opført. Det var desuden et slag, som de danske tropper vandt over svenskerne, der måtte efterlade mange faldne soldater.

Broens placering lige hvor Frederiksholms Kanal drejer, samt broens ekstra smalle passage, gør den særligt udfordrende for bådførere af kanalrundfarten, der dog altid fører de lange kanalbåde elegant og sikkert igennem. Bådens længde gør at båden skal sejles helt frem, så næsen næsten rammer muren, for derefter at skulle dreje 90 grader for at kunne sejle videre ad kanalen.

Stormbroen.jpg

Besøg Inderhavnsbroen - kyssebroen

Siden åbningen i 2016 er Inderhavnsbroen blevet flittigt benyttet af både gående og cyklister til at komme fra Nyhavn/centrum til Christianshavn/Holmen. Den 180 meter lange bro går også under kælenavnet ”Kyssebroen”, som kommer af måden hvorpå broens to sider mødes i et ’kys’ efter at have været åben for at lade skibe passere.

Inderhavnsbroen.jpg

Cirkelbroen over Christianshavns Kanal

Denne iøjnefaldende bro er designet af Olafur Eliasson i 2015 og er en gave fra Nordea Fonden til København. Baseret på Christianshavns maritime historie og kultur blev sejlskibet med dets mast og sejl udgangspunkt for broens visuelle udtryk. Navnet ”Cirkelbroen” kommer selvfølgelig af broens 5 cirkulære platforme i forskellige størrelser, der hver har sin egen 'mast'. Med sin udformning er broen ikke blot en hurtig vej over Christianshavns Kanal, men et helt nyt rum mellem to områder.

Cirkelbroen.jpg

Den romantiske Nyhavnsbro

Denne bro var indtil for nylig fyldt med kærlighed og løfter om evig troskab i form af hængelåse sat fast på broens rækværk af forelskede par. Denne sommer blev de ca. 5.000 hængeløse dog fjernet som led i renovering af broen – og fremover er det ikke tilladt at hænge nye låse på broen, både af sikkerhedsmæssige årsager, når broen åbnes, og for at skåne broens overflade. 
Denne bro er også en af de laveste vi sejler under med kanalrundfarten. På dage med højvande er det faktisk umuligt at komme under, og bådene må lægge til før broen.

Nyhavnsbroen.jpg

 

 

Tak! Du er nu tilmeldt
Denne hjemmeside understøtter ikke Internet Explorer. For at sikre, at siden virker rigtigt, anbefaler vi, at du bruger en anden browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome.