Vores fleksible dagsbillet giver dig mulighed for både at nyde en afslappende sejltur samt udforske områderne omkring søerne. Bliv på båden på hele rundturen eller hop af og nyd en picnic, besøg Sophienholm eller tag en gåtur gennem Aldershvile park.
Bemærk, at billetten ikke gælder til et specifikt afgangstidspunkt, og at der er et begrænset antal pladser på bådene.
Bådtur i historiske og naturskønne omgivelser
Mærk historiens vingesus, når Baadfartens smukke træbåde tager dig med over vandet omgivet af smuk natur og historiske landemærker.
Lyngby Sø – Mølleåen – Bagsværd Sø
Kom med på en hyggelig sejltur tværs over Lyngby Sø, langs den historiske Mølleå og rundt på Bagsværd Sø. Der er seks stop på turen, hvor du kan hoppe af og på som det passer dig. Hele rundturen tager cirka 75 minutter.
Furesøen
Vi sejler på Danmarks dybeste sø om søndagen fra den 28. juni til og med den 16. august. Hele rundturen tager 1 time og 45 minutter, og du bestemmer selv, om du vil blive siddende eller hoppe af ved et af stoppene undervejs.
Hvordan kommer man dertil fra København centrum?
Baadfarten ligger kun 13 kilometer fra hjertet af København, og det er nemt at komme dertil både i bil, på cykel eller med offentlig transport.
Fra København H til billethuset på Sorgenfrivej med offentlig transport:
- Tag S-tog linje A mod Hillerød St. eller S-tog linje E mod Holte St.
- Hop af på Lyngby St. (cirka 18-21 minutter)
- Gå fra Lyngby St. til Sorgenfrivej 23 (cirka 600 meter)
Lyngby Sø - fra både land og vand
Opdag Lyngby Sø og omgivelserne omkring søen i dit helt eget tempo!
Lyngby Åmose:
Hop af på stoppet Lyngby/Sorgenfrivej og følg Prinsessestien til den 50 hektar store, beskyttede sumpområde. Her finder du mere end 30 forskellige plantearter og et rigt dyreliv. Kig efter rådyr og ugler, eller lyt efter spætter og tudser.
Tag Hjertestien:
Stå af på stoppet ved Frederiksdal, og følg den 4,5 kilometer lange sti gennem skoven og langs søen forbi adskillige gode steder til fuglekiggeri. Der er bænke og toiletter langs turen.
Mølleåen - et link til istiden
Efter istiden opstod Mølleåen som en naturlig å og blev i 1880'erne udgravet og inddraget som en del af Københavns forsvarsanlæg. I dag minder Mølleåen mere om en kanal end en egentlig å.
Hop af ved Frederiksdal, et populært udflugtsmål rig på historie og med masser af steder, der er værd at besøge. Gå en tur i skoven eller i parken ved Frederiksdal slot. Nyd en lækker frokost på Frederiksdal Sinatur Hotel & Konference.
Bagsværd sø - smuk natur & kulturelle aktiviteter
Bagsværd sø byder på smukke omgivelser og mange kulturelle aktiviteter. Hop af og gå på eventyr i de skønne parker.
Picnic i Aldershvile Park:
Tag en pause i den rolige park, der indbyder til picnic og en dejlig gåtur.
Oplev Sophienholm:
Se kunstudstillinger, tag del i forskellige spændende events og koncerter. De smukke rammer er også det perfekte sted til en smagfuld frokost eller en god kop kaffe.
Aktiviteter på søen:
Bagsværd Sø summer af liv og har været vært for mange store nationale og internationale rostævner.
Furesøen – Danmark dybeste sø
Furesøen er med sine knap 40 meters dybde er Danmarks dybeste sø, og den er omgivet af smuk natur og historiske vartegn.
Hør fuglene kvidre, når du sejler forbi ‘Vaserne’, der er hjem for mere end 180 forskellige fuglearter.
Stå af ved det historiske Furesøbad og nyd en dag på stranden, der er smukt placeret mellem skovens træer. Tag en forfriskende dukkert i søen eller nyd en dejlig frokost i det grønne inden du igen hopper ombord på båden.
Der er desuden rig mulighed for at tage en fredfyldt gåtur og se de mange historiske bygninger langs Furesøens søfront. Du kan for eksempel slå vejen forbi Næsseslottet eller den gamle mølle ved Frederiksdal.
Kort over billethus og bådstop
På kortet nedenfor kan du finde vores billethus samt bådstoppene. Køb din billet online, i billethuset eller direkte på båden.



