Hygge
/ˈhyɡə/
substantiv, verbum, adjektiv
Definition: Hygge handler om at skabe en varm, hyggelig atmosfære og nyde de gode ting i livet sammen med gode mennesker!
Danmark har rangeret i top 3 på listen over 'Verdens Lykkeligste Lande' hvert år siden den første rapport blev udgivet i 2012. Faktisk sikrede Danmark sig førstepladsen i årene 2012, 2013 og 2016. Det store spørgsmål er: Er hygge grunden til, at danskerne er så glade? Måske ikke 100%, men hygge betyder meget for os danskere og er noget, der definerer den måde, vi socialiserer på, både med familie og venner, men også med klassekammerater og kolleger.
Hvis du vil opleve følelsen af hygge, når du besøger København, så har vi nogle forslag til dig.
Hygge! God mad og godt selskab er vigtige ingredienser, når der skal hygges. Danskere elsker f.eks. at spise brunch, faktisk så meget, at det nu er et verbum: 'at brunche'. Brunch involverer som regel en masse lækker mad og god baristakaffe. Nyd en langsom start på dagen sammen med familie eller venner. Der er mange gode brunchsteder i København, og hvis du er til fantastisk kaffe og instagram-venlige retter, så besøg enten Ø12 eller The Union Kitchen. Du bliver ikke skuffet!
Adresser:
Ø12: H.C. Andersens Boulevard 8
The Union Kitchen: Store Strandstræde 21

Efter en stor, mættende brunch er det oplagt at gå en lang tur og nyde den friske efterårsluft. Hvis du skippede brunch eller ikke blev helt mæt, er der masser af caféer og bagere, hvor du kan få en efterårsinspireret latte og en lækker kanelsnegl med på gåturen.
Hvis du vil gå der hvor Københavnerne går, så skal du op til søerne! Dette er et af de absolut mest populære steder både at gå og løbe i hele København, og her vil du møde folk i alle aldre og fra tidlig morgen til sen aften, og mærke den helt særlige stemning fra byen. Der er i alt 3 søer, Sortedamssøen, Peblinge sø og Sankt Jørgens sø - og du kan vælge blot at gå rundt om en enkelt sø eller tage den cirka 6,4 kilometer lange tur rundt om dem alle tre.

Kongens Have er også perfekt til en gåtur! Danmarks ældste royale have ligger lige i hjertet af København. Haven blev anlagt helt tilbage i det tidlige 17. århundrede! Kongens Have byder på masser af skulpturer. Den mest berømte af dem er August Saabyes flotte H.C. Andersen skulptur. Rosenborg Slot ligger også i parken, og hvis du har tid, så smut ind og se kronjuvelerne. De lange stier, mange græsarealer og legepladsen gør det til det perfekte udflugssted med børn.

Foto: Lasse Bruhn
En kanalrundfart er et must, når du besøger København! Strommas klassiske kanalrundfart tager dig gennem den historiske havn og de charmerende kanaler, og giver dig den perfekte udsigt til byen. Du kommer forbi både ikoniske seværdigheder som Den Lille Havfrue, Amalienborg Slot og Operaen. Du kan også opleve Kanonbådsskurene, Holmen og de kongelige pavilloner. Gør turen lidt ekstra hyggelig ved at medbringe en kop kaffe eller en varm kakao. Hvis det er koldt, så sejler vi med overdækkede og opvarmede både.
Vi har daglige afgange med liveguide og audioguide.
Adresse: Ved Stranden 26 & Nyhavn 3

Fra den 2. oktober til og med den 1. november kan du opleve Halloween i Tivoli. Hele forlystelsesparken omdannes til en Halloween-by med mere end 20.000 græskar, labyrinter, uhyggelige græskarlanterne, spøgelseshuse, genfærd, hekse og monstre – uhyggen lurer om hvert et hjørne. Skrig dit hjerte ud i de mange sjove forlystelser, nyd smagfulde snacks og varme drikke fra madboderne og udskær din egen græskarlanterne.
Hvis du leder efter noget endnu mere uhyggeligt, så tag på Bakken og oplev Bakken After Dark fra den 10. til 18. oktober samt den 24. og 25. oktober. Når mørket falder på skrues der markant op for uhyggen med skræmmende oplevelser forskellige steder i den gamle forlystelsespark. I år kan du tilmed opleve Danmarks første horror teaterstykke ONDT - hvis du tør?! Bakken After Dark anbefales ikke til børn under 12 år.
Tivoli: Vesterbrogade 3 – Tag Strommas Hop On-Hop Off busser til stop 12 – Tivoli
Pst:Køb din entrébillet hos os og spring indgangskøen over
Bakken: Dyrehavevej 62 – Tag S-toget til Klampenborg St. og gå derfra

På Experimentariet kan du slippe dit indre barn – eller dit rigtige barn – løs og lære en masse gennem leg og sjove udstillinger. Alt er beregnet til berøring og hver udstilling er lavet for at inspirere, give anledning til spørgsmål og vække nysgerrigheden.
Sæbebobler er altid et hit og på Experimentariet har de taget boblelegen til et helt nyt niveau! I Bobleriet kan du blæse bobler i alle tænkelige størrelser, fra bittesmå til gigantiske. Du kan endda lave firkantede bobler, blæse bobler indeni andre bobler og lave dem så store at du kan træde ind i dem. Gå heller ikke glip af det fantastiske Sæbebobleshow.
I Under huden tages du med ind i menneskekroppen, hvor du kan udforske blodcirkulationen, muskler, knogler og hjernen. Lyt til kroppens lyde i et gættespil, mål din styrke og bekæmp virusser med et interaktivt immunsystem.
Besøg Cirkus Fysikus og lær om tandhjul, trisser, kraftoverføring og meget mere gennem leg. Læg dig ned på en seng af skruer eller test balancen på en særlig balancebom, der måske tipper dig af ved selv den mindste bevægelse.
Adresse: Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup – Tag S-toget til Svanemøllen St. og enten gå de cirka 1,5 kilometer eller hop på bus 1A mod Hellerup og stå af ved Tuborg Boulevard

Foto: David Trood
Tag en pause fra sightseeing og shopping med et besøg på ikoniske La Glace. Danmarks ældste patisserie har eksisteret siden 1870 og har gennem seks generationer serveret kager, cookies, is og chokolade. Mange af de lækre desserter laves stadig efter de originale opskrifter.
Et besøg på La Glace er en helt særlig og historisk oplevelse, da de fleste af møblerne stammer helt tilbage fra 1890'erne, og interiøret er fra 1924. En skøn tidslomme, som du ikke må gå glip af.

Foto: Daniel Rasmussen
Download City's Voice og få adgang til audioguidede gåture, der tager dig forbi populære attraktioner og vartegn samt skjulte perler. Du kan også bruge appen som audioguide på vores Klassiske Kanaleundfart og Hop On-Hop Off busser. Medbring dine egne høretelefoner.
Læs mere og download her