24
Danmark
København

Staycation i København

2020-06-15

6 ting at lave for hele familien i vores hyggelige hovedstad

"Ude godt, men hjemme bedst" som H.C. Andersen sagde, det er blevet en realitet for de fleste denne sommer. Sommerferie i Danmark var måske ikke den oprindelige plan, men med udbredelsen af Covid-19 og de mange forbehold det medfører, er det blevet en realitet for de fleste denne sommer. Heldigvis, så er Danmark skønnest om sommeren!

Mangler du inspiration til, hvad du skal lave i din sommerferie, så har vi her 6 forslag til gode oplevelser i København.

Tag på Museum

Besøg et af byens mange spændende museer. Det kunne være det nyligt genåbne Københavns Museum, som fortæller byens historie og giver et godt udgangspunkt for besøget i København, Glyptoteket med de hvide statuer og den skønne, grønne oase i midten, hvor der også er en café. Eller gå under jorden (bogstaveligt talt,) når Frihedsmuseet åbner d. 3. juli.

Frihedsmuseet.jpg

 

Tag på Kanalrundfart

Oplev byen fra vandet, mens du bliver klogere på Københavns historie, arkitektur og skæve anekdoter. Kanalrundfarten er for både store og små, der kan lide at få vind i håret på en sommerdag. Kanalrundfarten sejler hver dag.

Grand-Tour.jpg

For en anderledes kanalrundfart kan du vælge en af vores temature. Lige nu har vi Jazz i Kanalerne hver torsdag og søndag, hvor swingende bands spiller ægte sommerstemning frem på vandet. 

Plumberne.jpg

Følg os på Facebook for at være helt opdateret på sommerens temature, som udover jazz og klassisk kanalrundfart frister med vinsmagning og havfrue-tur for børnefamilierne.


Gå en tur i det nye Nordhavn

Spændende arkitektur, havnebad, konditag og kaffe to-go, mens du slentrer gennem det nye Nordhavn i vandkanten.

Nordhavn.jpg

Nordhavni.jpg


Picnic i det grønne

Pak en picnickurv og picnictæppet og vælg en af de skønne grønne områder i København til en frokost i det fri. Fx børnevenlige Fælledparken, skønne Frederiksberg Have, Ørstedsparken eller Kongens Have.

Har du brug for at komme endnu tættere på naturen, så tag på sejltur i naturskønne omgivelser med Baadfarten

Baadfarten.jpg

 

København langs vandet - en hyggelig gåtur

Start ved Langelinje og bevæg dig mod Indre By. Sig hej til Den Lille Havfrue, som måske føler sig lidt ensom uden turisterne denne sommer. Spis frokost ved Toldboden. Se Gefion Springvandet. Følg Larsens Plads langs vandet med udsigt til Operaen og Københavns skyline. Gå gennem Amaliehaven. Rundt om Skuespilhuset og slut med en is i Nyhavn – eller fortsæt turen rundt i byen.

staycation-7.jpg.jpg

 

Udforsk et af brokvartererne

Vesterbro, Nørrebro, Østerbro - alle skønne og meget forskellige kvarterer. Hvad er du i humør til? Hippe Vesterbro med skønne, skæve butikker, kulørte Nørrebro med lækre spisesteder eller fredelige Østerbro med hyggelige kaffesteder. 

Brokvarter.jpg

 

Vi ses derude denne sommer!

Tak! Du er nu tilmeldt
Denne hjemmeside understøtter ikke Internet Explorer. For at sikre, at siden virker rigtigt, anbefaler vi, at du bruger en anden browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome.