Tilsæt lidt julekrydderi til din eftermiddag med vores stemningsfyldte Jule Jazz Cruise. Med et swingende jazzband ombord er julestemning og godt humør garanteret. Nyd synet af Københavns ikoniske seværdigheder fra vandet, mens du lader dig opsluge af musikken.
Live jazz og julestemning i kanalerne
Efter en dag med juleshopping eller adventshygge i København, er der intet bedre end at runde dagen af med en hyggelig musikalsk kanalrundfart. Oplev byens julelys, der spejler sig i kanalerne, mens du lytter til skøn jazz. Bådene er overdækkede og opvarmede, så læn dig tilbage, slap af og nyd turen.
Hvornår er der Jule Jazz Cruise i 2026?
Du kan kommer med på vores Jule Jazz Cruise på nedenstående datoer. Der er afgang fra Nyhavn klokken 15:30.
- Søndag den 15. november: Leonardo Pedersens Zebrass
- Søndag den 22. november: Basement Jazzband
- Søndag den 29. november: Doc Houlinds New Orleans All Stars
- Søndag den 6. december: Henning Munk & Plumperne
- Lørdag den 12. december: Basement Jazzband
- Søndag den 20. december: Bjerborg, Davis & Plum
Mød de 5 jazzbands
Fem forskellige jazzbands sørger for julestemningen i år med festlige juletoner, og hvert band har sin helt egen lyd og stil.
Leonardo Pedersens Zebrass fanger dig fra første tone, når de fylder båden med rå, swingende New Orleans-funk.
Basement Jazzband tager den helt særlige energi fra dixieland med ud på Københavns kanaler.
Doc Houlinds New Orleans All Stars byder på autentisk good time jazz og indfanger stemningen fra New Orleans' livlige caféer og pulserende dansesteder.
Henning Munk & Plumperne er inspireret af Sidney Bechet og leverer glad og levende swing med et fransk strejf.
Bjerborg, Davis & Plum byder på en alsidig blanding af kendte jazzstandards, swingende melodier og klassikere fra den danske sangskat.