24
Danmark
København

De 5 bedste aktiviteter i København i februar

2024-01-26

Hvad kan man lave i København i februar?

Besøger du København i februar? Vi er her for at guide dig, og nedenfor finder du vores top 5 ting at lave i København i februar, så du får mest muligt ud af dit besøg. Vær klar til velvære, historie, lækker mad og lys i vintermørket. Har vi fanget din opmærksomhed? Læs med, pak dine tasker og ses snart.

#1 - Vinterwellness: Genoplad med et spabesøg

Start din dag i København med et besøg i spaen, særligt behageligt i februars kulde. Byens spaer tilbyder en varm oase, hvilket gør det til en ideel måde at begynde en vinterdag på. Lyder det ikke helt fantastisk? Så anbefaler vi, at du booker din behandling med det samme!

Vi anbefaler, at du lægger vejen forbi Spectrum Wellness på Scandic Spectrum, da de tilbyder et bredt udvalg af spabehandlinger. Få en afslappende massage og mærk hverdagens stress forsvinde fra din krop, mens dine batterier oplades. Nyd en Rasul-behandling, tag en svømmetur og sug lidt ekstra varme til dig i saunaen. Beroligende og berigende for både krop og sjæl.

Genoplad batterierne hos Spectrum Wellness på Kalvebod Brygge 10, 1560 København V
Strommas Classic Copenhagen busrute tager dig lige til døren, bare stig af ved stop 14 - Kalvebod Waves/Marriott Hotel.

Spa_in_copenhagen.jpg

#2 - Opdag Københavns rige historie: Højdepunkter på Nationalmuseet

Efter din selvforkælelse er det tid til at udforske fantastiske København, og hvorfor ikke rejse tilbage i tiden og starte helt fra begyndelsen? På Nationalmuseet finder du mange interessante udstillinger og genstande fra tidligere tider. De berygtede vikinger er selvfølgelig udstillet, da de er en meget stor del af vores historie.

Vi foreslår dog også, at du dykker ned i København og Danmarks mindre kendte og meget mørke fortid ved at udforske den hjerteskærende udstilling "Stemmer fra kolonierne". Fordyb dig i de hjerteskærende historier fra nogle af overleverne fra dengang Danmark var en slavehandlende nation.

Dyk ned i fortiden på Nationalmuseet på Ny Vestergade 10, 1471 København K
Stå af ved stop 10 - Gammel Torv på Strommas Classic Copenhagen busrute, og du er kun et kort stykke vej derfra.

Voices_from_the_colonies.jpg

#3 - Traditionen tro: Fastelavnsbolle i København

Efter at have lært mere om Danmarks fascinerende historie og kultur, så er det tid til at forkæle dig selv med en lækker - og ekstremt hypet - fastelavnsbolle! Selv som dansker har det ikke rigtig været februar, hvis du ikke har nydt mindst et par fastelavnsboller! Du kan få din fastelavnsbolle i langt de fleste bagerier og på en masse caféer i København, men hvis du vil smage nogle af de mest populære fastelavnsboller, så anbefaler vi at du besøger La Glace, et af byens mest populære og kendte bagerier.

Kig forbi La Glace på Skoubogade 3, 1158 København
Tag Strommas Classic Copenhagen busrute til stop 10 - Gammel Torv, og du er kun et par minutters gang fra La Glace.

#4 - Februars lyspunkt: Copenhagen Light Festival

Når aftenen falder på oplyses den vintermørke by under Copenhagen Light Festival, der løber af stablen fra den 2. til 25. februar. Over store del af byen finder du smukke lysinstallationer. Hvert kunstværk fortæller sin egen historie og mange har vigtige budskaber, der giver stof til eftertanke. 

For den absolut bedste udsigt til kunstværkerne langs Københavns smalle kanaler og af den oplyste by, så kom med på vores særlige Copenhagen Light Festival kanalrundfarter. Vi sejler hver aften under hele lysfestivalen, og alle ture er live guidede og giver dig information om hver lysinstallation langs sejlruten samt kunstnernes inspiration og tanker bag deres værk.

Kom med på Strommas særlige kanalrundfart fra Ved Stranden 23, 1061 København

Echo by Christoffer Askman, CLF 2023.jpg

#5 - Kulinarisk forkælelse: Oplev Copenhagen Dining Week

Efter dit besøg på Copenhagen Lihgt Festival, hvorfor så ikke spise middag på en af Københavns mange fantastiske restauranter? Hvis du er i København mellem den 10. og 19. februar, må du ikke gå glip af den populære Copenhagen Dining Week! Her kan du kan nyde 3- og 5-retters middage på nogle af byens allerbedste restauranter til meget attraktive priser! En bred vifte af restauranter deltager i dette arrangement, og du kan finde både sushi, bøf og vegetariske retter og meget andet.

Hvis du er kødelsker og gerne vil kombinere din middag med et besøg i det trendy, pulserende Kødbyen, anbefaler vi dig at bestille et bord på Fleisch. Med en beliggenhed i hjertet af det pulserende Kødbyen, lækker mad og fantastisk service, er denne restaurant det perfekte sted at besøge. Bagefter kan du nyde en lækker cocktail på en af barerne i området og møde nogle af de lokale københavnere.

Nyd middagen hos Fleisch på Slagterboderne 7, 1716 København V

Kort over ting at lave i København i februar

Der har du det - den perfekte guide til de 5 bedste ting at lave i København i februar! Fra velvære og selvforkælelse til lækker mad og en lysfestival ud over det sædvanlige - København er et overflødighedshorn med ting at lave, selv i februar. Nedenfor finder du et kort med vores top 5, for at gøre det nemt for dig at planlægge din dag.

Vi håber, vi har inspireret dig med idéer til, hvad du kan lave i København i februar, så du kan tage herfra genopladet, fuld af ny viden om Danmark og men kufferten fuld af nye minder.

Vi glæder os til at se dig i København!

Tak! Du er nu tilmeldt
Denne hjemmeside understøtter ikke Internet Explorer. For at sikre, at siden virker rigtigt, anbefaler vi, at du bruger en anden browser fx Microsoft Edge eller Google Chrome.